Det sker for selv den bedste 7 kabalespiller. Nogle dage vil din 7 kabale bare ikke gå op uanset hvad, du stiller op. Det kan være frustrerende, og af og til ender det da også med, at du må give fortabt. Men hvad nu, hvis du stadig har lyst til at spille spil?

Det behøver du ikke at tænke nærmere over – her får du nemlig 7 forslag til alternative spil, du kan spille, når din 7-kabale driller.

Nr. 1: Andre kabaler

Bare fordi din 7 kabale driller, er det ikke sikkert, at andre kabaler gør det. Hvis du har mod på at prøve andre kabaler i stedet, er der masser at vælge imellem. Du kan blandt andet finde mange forskellige kabalespil i vores serie ”Lær de forskellige kabalespil at kende” – her har vi beskrevet nogle af de sjoveste og mest underholdende kabaler. De fleste af dem er hurtige at lære, så driller syvkabalen, gælder det bare om at finde kortbunken frem fra skuffen og komme i gang!

Nr. 2: Playstation

Foretrækker du elektroniske spil i form af computer- eller videospil, er Playstation et oplagt alternativ. Her findes der et hav af forskellige spil (pssst… der er også mulighed for at spille 7 kabale på din Playstation). Har du ikke en Playstation allerede, anbefaler vi dig at se dig omkring efter et godt playstation 4 pakketilbud. Der er ofte mange penge at spare ved at gøre brug af et sådant pakketilbud, hvor du både får konsol, controller og spil med i prisen.

Nr. 3: Gamer-spil

Kan dine spil ikke blive hardcore nok, kan du også vælge at spille gamer-spil. Her tænker vi på spil som Counter Strike, DOTA, League of Legends osv. Ofte kan spillene godt virke ret nørdede udad til, men når først du prøver dem, vil du højest sandsynligt opleve, at spillene kan være stærkt vanedannende. Prøv selv – så finder du hurtigt ud af, hvad vi mener!

Nr. 4: Brætspil

Spil foregår ikke kun foran skærmen, men i lige så høj grad på et bord – eller skal vi sige på et bræt? Der er masser af gode brætspil at vælge imellem; lige fra alle de klassiske såsom Matador, Stratego og skak til en bølge af nye og mere moderne brætspil såsom Det dårlige selskab, Hint, Partners og mange flere. Hvis der er en spiller gemt i dig, leverer brætspil et nærmest uendeligt potentiale.

Nr. 5: Quizspil

En afart af brætspil er quizspil. Her kan du træne de små grå, mens du konkurrerer på paratviden med de andre deltagere. Nogle af de mest kendte spil indenfor denne genre er uden tvivl Trivial Pursuit og Bezzerwisser, men også det nye Smart 10 er blevet virkeligt populært, og derudover er der også flere andre quizspil, der bestemt er ulejligheden værd.

Nr. 6: Udendørs spil

Spil behøves ikke at foregå foran en skærm – og det behøves heller ikke at foregå indenfor. Med et spil kroket, petanque, kongespil eller noget helt fjerde kan du hurtigt omdanne haven, stranden eller parken til et stort spilleareal, hvor i kan dyste i forskellige spil. Oplagt til dig, der gerne vil spille i det fri!

Nr. 7: Margretheskål

Sidste forslag er Margretheskål. Spillet går ud på, at deltagerne deles op i hold af to, hvorefter hvert hold finder på 10-15 personer/karakterer. Hver person/karakter noteres på et lille stykke papir, som krølles sammen og smides i en margretheskål.

I første runde trækker holdene på skift kort, og må så forklare hvilken karakter, der er tale om. Alle ord må bruges, undtagen navnet på personen/karakteren.

Når alle personer/karakterer er gættet, smides sedlerne tilbage i skålen, og en ny runde starter nu. I runde 2 gælder samme regler som runde 1 – dog med den forskel, at der kun må siges ét ord. Sidste runde er runde 3, hvor reglerne igen gentager sig. Her må man dog ikke sige noget som helst, men kun mime.

Det hold, der gætter flest rigtige har vundet!