Danmark har efterhånden været lukket ned i et par uger nu, og foreløbigt bliver nedlukningen tidligst ophævet den 13. april – og der er endda risiko for, at den kommer til at vare endnu længere. Det betyder, at vi skal holde os indendørs. Og det betyder, at mange af os er ved at kede os ihjel! Derfor har vi fundet på 7 sjove ting, du kan give dig til, hvis du er ved at gå ud af dit gode skind under lockdown-perioden.
1. Spil 7 kabale!
Nå, det havde du sikkert ikke regnet med, vel?! Vores bedste tip er selvfølgelig at spille masser af 7 kabale spil! 7 kabale er et fantastisk spil, når det gælder om at finde et fornuftigt tidsfordriv. Du kan f.eks. beslutte dig for at se hvor mange kabaler, du kan få til at gå op på en time, eller måske se, om du kan slå highscoren? Og er du hardcore 7 kabale spiller, kan du se, hvor mange point du kan skrabe sammen i løbet af en hel dag!
2. Pift hjemmet op
Når du er ramt af lockdown, er du tvunget til at bruge meget tid indenfor hjemmets fire vægge. Så hvorfor ikke buge noget at tiden på at pifte dit hjem op, så det er rart at være der? Uanset om du vælger at male en væg, sætte nye lamper op eller pryde dit hjem med billigt lammeskind, er der masser af muligheder for at være kreativ. Og husk – du kan købe det hele billigt på nettet!
3. Læs en bog
Vi danskere brokker os ofte over, at vi ikke har tid til at læse bøger. Det har du nu! Udnyt chancen og find en spændende bog, som du altid gerne har villet læse, og se så af at komme i gang. Når først du begynder at læse, kan det hurtigt blive vanedannende, og med tiden vil du med stor sandsynlighed få lyst til at læse meget mere, end du gør i dag.
4. Se en serie
Indrømmet – det er langtfra alle, der gider at læse. Hører du til dem, der falder i søvn lige så snart, du åbner en bog, kan du i stedet finde en serie på Netflix eller en anden streamingtjeneste. Her er der garanti for masser af underholdning – men vi kan ikke love at du ikke falder i søvn, når først du er havnet på sofaen med tæppet helt op til ørerne!
5. Lav hjemmetræning
Det behøver ikke at være svært at holde dig aktiv, bare fordi du er spærret inde bag husets fire mure. Der findes masser af gode muligheder for hjemmetræning med øvelser, der er nemme at gå til. På den måde sikrer du dig, at kroppen koder sig frisk under lockdown.
Hører du til en af de mange danskere, der har en skade, og derfor ikke kan lave øvelserne, kan du med fordel bruge appen Injurymap i stedet. Den danske app indeholder en masse øvelser, som du kan bruge til at komme din skade til livs på – lige fra tennisalbue og museskade til dårlig ryg eller knæ. Lockdown er en glimrende mulighed for at tage dig tid til at passe og pleje din krop!
6. Gå en tur i haven eller naturen
Lad os lige huske, at vi selvfølgelig godt må bevæge os ud i begrænset omfang så længe, at vi ikke kommer tæt på andre mennesker. Har du en have, er det derfor oplagt at bruge en masse tid i den i det gode forårsvejr. Har du ikke en have, er der stadig rig mulighed for at gå lange ture og få en masse frisk luft i naturen – men husk at holde afstand til andre.
7. Spil mere 7 kabale!
Vi slutter hvor vi startede – ved 7 kabale! Efter en lang dag i lockdown er der ikke noget bedre end et hurtigt spil 7 kabale, der både udfordrer hjernecellerne og overblikket. Og når alt kommer til alt, så er det altså bare meget nemmere at komme igennem lockdown-perioden, når du har 7 kabale lige ved hånden!