Overordnet set findes der to slags mennesker – dem, der spiller 7 kabale, og dem der ikke gør! Vi kabalespillere elsker at spille kabale, og vil udnytter enhver lejlighed til lige at lægge en kabale på mobilen eller computeren.
Er du i tvivl om, hvorvidt du er en rigtig 7 kabale spiller eller ej? Så tag testen herunder. Jo flere situationer, du kan nikke genkendende til, jo større er sandsynligheden for, at du er en rigtig syvkabalespiller. Og kan du sætte flueben udfor dem alle sammen, er du uden tvivl en hardcore 7 kabale spiller!
Test dig selv: Du ved, du er syvkabale spiller, når…
…du tænker, at du godt lige kan nå at lægge en kabale eller to på mobilen, mens du venter i køen i supermarkedet. Det er jo ikke, fordi du er afhængig – du er bare god til at multitaske og udnytte tiden optimalt!
…sovsen brænder på, fordi du leder efter et bestemt kort i bunken med kort. En sovs kan laves om – det kan en syvkabale ikke!
…du lige tager 10 minutter ekstra på sofaen, fordi du lige er midt i det sidste… eller ja okay, midt i de fem sidste syvkabalespil.
…du klapper i hænderne over at blive sendt hjem fra arbejde i coronakarantæe, fordi det betyder, at chefen ikke længere opdager dig midt i en 7 kabale i tide og utide. 14 dage uden spilforstyrrelser – ja tak!
…du begynder at stille dine madvarer i køleskabet i farveorden, så der ikke står to røde eller sorte ting ved siden af hinanden. Det må der jo ikke!
…gratis7kabale.dk kommer frem i stedet for google.dk, når du skriver det første ”g” på internettet. Hvad skal man også bruge Google til, når man alligevel har direkte adgang til alle de gratis syvkabaler, man har lyst til at spille?
…andres spisepause rent faktisk bruges på at spise, mens din bruges på at spille 7 kabale. Det er altså helt umuligt at begynde at spise, uden at man lige har lagt en kabale først!
…du kan huske, hvor mange point du fik i sidste spil. Topscoren kan du selvfølgelig også huske (det er sikkert din egen, ikke?).
…når du er gået i seng, men ikke lægger dig til at sove, før du lige har fået en enkelt kabale til at gå op. Dagen er bare ikke ordentligt afsluttet, før det sker!
Er du en rigtig 7 kabale spiller?