Af og til støder vi på spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt at bruge en VPN, når man spiller 7 kabale. Vi vil derfor gerne forklare lidt mere om VPN, og hvad VPN kan bruges til. Inden vi begynder på det, må vi dog hellere slå fast med det samme, at det som udgangspunkt ikke er nødvendigt at bruge en VPN for at kunne spille 7 kabale. Du kan derimod sagtens spille 7 kabale via en VPN – det er blot ikke nødvendigt.

Hvad er en VPN?

Lad os se nærmere på VPN. VPN står for Virtual Private Network og er en krypteret forbindelse mellem to punkter. Det betyder, at uvedkommende ikke kan få adgang til din forbindelse, når du bruger en VPN. Samtidig betyder det også, at du reelt set er ”usynlig, når du færdes på nettet. En VPN kan derfor skjule dig og dine data fra andre.

Sådan fungerer en VPN

Det lyder alt sammen meget godt, men hvordan fungerer en VPN så i praksis? Jo, en VPN sender din forbindelse forbi en ekstern server, inden den ryger videre ud i cyberspace. Derfor ser det for andre ud til, at forbindelsen kommer fra den eksterne server, og ikke fra det oprindelige udgangspunkt, altså dig. Samtidig får du på denne måde også tildelt en ny IP-adresse, der adskiller sig fra din egen IP-adresse.

Hvad kan en VPN bruges til?

En VPN kan først og fremmest bruges til at øge sikkerheden omkring din færden på nettet. Når du surfer via en krypteret forbindelse, er dine data nemlig topsikret. Derudover kan en VPN blandt andet også bruges til at skaffe adgang til sider, der normalt er forbeholdt bestemte lande.

Lad os f.eks. sige, at du gerne vil besøge en hjemmeside, der af den ene eller anden grund kun er tilgængelig i Tyskland. Ved at bruge en VPN, kan du forbinde din forbindelse med en ekstern server i Tyskland, som sender din forbindelse videre til den tyske hjemmeside. Når hjemmesiden så modtager din forbindelse, ser det ud til, at den kommer fra Tyskland og ikke Danmark, og du får derfor adgang til siden.

Det bør dog nævnes, at nogle hjemmesider kan spore, om du bruger VPN eller ej, og at du derfor godt kan risikere at blive afvist, selv om du bruger en god VPN. Det vigtigste er dog at understrege, at det ikke er nødvendigt med en VPN, når du spiller gratis 7 kabale på nettet.