Foråret er endelig skudt i gang i Danmark, og det betyder, at mange af os bruger en del tid udendørs. Måske i haven, til dem af os der er så heldige at have en have, eller i parker rundt omkring i byen – eller selvfølgelig på altanen. 

Hvad end der passer til dig og din situation, er vi sikre på dit behov for at tilbringe tiden udenfor er steget i takt med at vejret er blevet bedre. Og når man nu er så meget udenfor, er det også rart at finde på nogle aktiviteter du kan lave sammen med din familie, venner eller kæreste eller hvem end du nu er sammen med. Eller endda nogle aktiviteter du kan lave helt selv. 

Syvkabale

Syvkabale er et kortspil du nemt kan spille helt alene. Det eneste det kræver er at du ejer nogle helt traditionelle spillekort. Eller en telefon, tablet eller computer. For du kan nemlig også vælge at spille det online. 

Syvkabale er et spil hvor du skal tænke selv – det gælder nemlig om at du får kabalen til at gå op og alle kort ligger i fire bunker. Du skal hele tiden træffe strategiske valg, og tænke på mulige konsekvenser af de små valg du træffer. Det er derfor et hyggeligt, men også krævende spil du nemt kan fordybe dig i i flere timer ad gangen, når du sidder ude i haven og soler dig. 

Basketballkurv

Hvis du trænger til at lave noget, der kræver at du er lidt mere aktiv, kan du købe en basketballkurv. Basketballkurven kan stå udenfor, og gerne et sted hvor der ikke er græs. Hvis du er alene, kan du selv øve dig i at score på målet og forskellige taktikker til spillet. Hvis du derimod har selskab kan I også sagtens benytte jer af basketballkurven sammen, og spille basketball. I kan lave jeres egne regler, sådan at det for eksempel bare handler om hvem der scorer flest gange.

Pool til haven

Hvis det er en ekstra varm dag, kan en havepool virkelig bare gøre hele forskellen. Du kan køle ned og bare nyde at plaske rundt i vandet. Dette er også en aktivitet der nemt kan nydes både alene eller med selskab – alt efter hvad dit humør lige er til på den dag. Føler du dig modig kan du endda nyde en kold drik mens du sidder i poolen.