Du kender med garanti spillet syvkabale ud og ind. Men hvor mange andre kabale spil kender du egentlig til? Vi gennemgår her de mest populære kabale spil. Nogle mindre meget om 7 kabale; andre gør overhovedet ikke. Læs med og bliv klogere på de mange forskellige kabaler.
7 kabale
Kongen over kabalerne! 7 kabale kræver næppe nogen introduktion, men lad os bare ridse 7 kabale reglerne op i store træk alligevel. I syvkabale går det som bekendt ud på at få kabalen til at gå op. Der placeres 7 rækker med lukkede kort foran spilleren, og herefter skal spilleren åbne det nederste kort i hver række.
Åbne kort flyttes rundt i system, og samtidig kan man trække yderligere kort fra den resterende kortbunke, hvis man er låst fast. Kortene skal i sidste inde placeres i rækkefølge i fire bunker med hhv. spar, ruder, klør og hjerter. Lykkes det at lukke de fire kortbunker, er kabalen gået op, og du har vundet!
Napoleon kabale
En Napoleon kabale minder en del om 7 kabale, da målet er det samme – at få kabalen til at gå op ved at placere alle kort i fire bunker med ruder, hjerter, spar og klør. Alligevel er der et par vigtige afvigelser. Den første afvigelse er, der i Napoleon kabalen er 8 rækker i stedet for 7. Kortene er fordelt på fire rækker med 7 kort og fire rækker med 6 kort.
Samtidig er alle kort åbne. Det går nu ud på at samle alle kort i slutbunker som ved 7 kabale. Du flytter kortene på samme måde som i syvkabalen; dog har du den fordel, at der er fire tomme felter, hvor du kan ”parkere” kort, du gerne vil fjerne midlertidigt fra selve kabalen.
Napoleon er et godt spil til dig, der gerne vil prøve en lidt anderledes variant af syvkabalen.
Edderkop kabale
Edderkop kabalen kan også minde om 7 kabale, men her spiller du med 10 rækker – 4 rækker med 6 kort og 6 rækker med 5 kort. Her går det ud på at bygge hele serier af kort – fra konge til es – i selve rækkerne. Når det lykkes, elimineres serien, og du er dermed tættere på målet, som er at fjerne alle kort fra bordet.
Går du i stå – og det gør du som regel før eller siden – kan du tilføje nye kort fra kortbunken. Her placeres der et nyt kort i bunden af hver række, og spillet fortsætter herefter som hidtil, indtil alle kort er forsvundet fra bordet, kabalen er gået op og du har vundet!
Interesseret i flere kabalevarianter? Du kan læse om flere kabale spil i del 2.